Landbrug
Jagt
Boliger
Skovbrug
Romsø
Romsø går til filmen

En ubeboet ø med Dyrehave, med søer, med fyrtårn, med jagthytte, med brombærkrat, et rigt dyreliv og fremfor alt - INGEN biler

Romsø kan besøges, men bør besøges med den rette ånd.

Øen er ikke en turistattraktion som man betragter og oplever ”udefra”. Tværtimod – Romsø vil, hvis man er ”modtagelig” påvirke mentalt og sætte sindet i bevægelse. Der er så mange steder man kan blive underholdt og få en engangsoplevelse. Sådan er det ikke på Romsø. Der sker i princippet ingenting – der er ingen badestrand, ingen kaffe, is og pølser, ingen offentlige toiletter, flisebelægninger eller service. På Romsø sker der ikke meget som vores krybdyrhjerne ikke har erfaret tidligere eller noget som man ikke har set eller ville kunne se andre steder i verden. Men autenticiteten og uforstyrretheden er enestående. Øen bør respekteres og mødes på dens betingelser og med det formål eller lades i fred hvis man egentlig søger noget helt andet.

I Hverringes bæredygtige drift indgår, at vi tager ansvar for en ansvarlig tilgængelighed på naturens præmisser. Øen bør ikke blive et traditionelt turistudflugtsmål. Derfor har vi pålagt os selv en begrænsning i antal besøgende udover den begrænsning der ligger i fuglenes yngleperiode. Der sejles kun fast 2 gange om ugen i sommerhalvåret og derudover kan båden i begrænset omfang chartres til besøg, men bådføren sikrer at der maksimalt årligt sejles 3000 besøgende til øen og at disse besøg fordeles med et tilstrækkeligt hensyn til øen.

På grund af skovens centrale placering omgivet af de græssede overdrev opleves øen meget fint fra havet og det anbefales lystsejlere, at man kun går i land på øen med det formål at opleve den enestående og internationalt beskyttede natur. Øen er meget afhængig af de besøgendes hensynsfulde opførsel og forståelse for den følsomme natur.

 

 "Den smukke stilhed indtager ganske enkelt tanken og Romsø kan med andre ord fjerne den form for stress, der opstår af at man tror at lykken findes i en evig bevægelse på motorvejene mellem København og Århus.

Romsøs dyreliv fortjener denne ro - ligesom generationer af den fremtid, der vokser op i storbyen og kun sjældent vil mærke dette vendepunkt."

Uddrag fra Landskabsanalysen for Hveringe Gods
af Landskabsarkitekt Hanne Bat Finke, Land+

 

 

  BOLIGERE TIL LEJE PÅ HVERRINGE GODS  
      
 

GODSET HAR FLERE LEJEBOLIGERE SOM AF OG TIL UDLEJES

se mere her

 
     
     
 
Hverringe | Hverringevej 206 | 5300 Kerteminde | Tlf. +45 63 32 31 30 | Fax. +45 65 32 10 19 | info@hverringe.dk | Cookiepolitik | Persondatapolitik